Rosenvængets Sideallé 5, 2. th., 2100 København Ø

Kontant
2.895.000
Udbetaling
00
Ejerudgift/md.
15.026
Kvadratmeter
149
Værelser
5
Energimærke
C
Byggeår
1885 / 2017

Nyistandsat, klassisk andelslejlighed med femværelser og altan på indre Østerbro

Kvarteret
Lejligheden er beliggende i det klassiske og eksklusive Rosenvænget-kvarter på indre Østerbro, der blev anlagt for 150 år siden. Kvarteret er eftertragtet på grund sin afslappede charme og rolige beliggenhed, men I finder også det moderne, livlige og grønne byliv lige om hjørnet. Her ligger alle caféerne, restauranterne og specialforretningerne og byder sig til. Udover det sunde og sjove, har I også korte afstande til skoler, institutioner og togstationer; i 2019 kommer der en metrostation ved Trianglen. Søerne ligger et par hundrede meter fra ejendommen, det smukke Østre Anlæg og Fælledparken er også tæt på, og hvis I skal til Svanemøllen Strand, tager cykelturen ikke mange minutter.

Ejendommen
Ejendommen er oprindeligt opført i 1885 i dansk historicistisk stilart, som er kendetegnet ved stor detaljerigdom og inspiration fra tidligere tiders arkitektur, hvor man ikke var bange for de dekorative elementer i byggestilen. Renoveringen er sket fuldt ud med respekt for disse oprindelige og charmerende særpræg. Ejendommen består af forhus og baghus.

Lejligheden
Indretningen er moderne og funktionel med minimal spildplads. Fra indgangsdøren træder I direkte ind i det åbne køkkenalrum, idet den oprindelige entré er inddraget i rummet, der fremstår stilrent, indbydende og med alle de faciliteter, man forventer. Køkkenet er speciallavet i samarbejde med Svane Køkkenet. I den ene ende af det store åbne køkkenalrum er væggen rundet, hvilket skaber en meget høj charmefaktor. Det buede hjørnevindue vender mod gården og eftermiddagssolen.

Fra køkkenet er der gennem flotte fyldningsfløjdøre adgang til den lyse stue med to vinduespartier i traditionel dannebrogsstil. Her er som i boligens øvrige rum markante paneler, lyse vægge og lyse lofter. Stuen har forbindelse til endnu en stue via fløjdøre. Der er yderligere to værelser, hvor det største er med altan, der vender mod vest og eftermiddagssolen, så I kan sidde og nyde livet i stille og rolige omgivelser, selv om I befinder jer i et bykvarter. Det store badeværelse har beige, keramiske marmorfliser på væggene, gulvvarme og armaturer er stilrent krom, der matcher det hvide møblement, så også badeværelset fremstår tidløst og designmæssigt lækkert som resten af lejligheden.

Book en fremvisning af Rosenvængets Sideallé 5, 2. th.

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch

Bestil en gratis salgsvurdering af

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch