Bagerstræde 5, 4. th., 1617 København V

Kontant
7.895.000
Udbetaling
395.000
Ejerudgift/md.
4.711
Varme/md.
1.503
Kvadratmeter
146
Værelser
5
Energimærke
E
Byggeår
1908

Københavnerklassisk luksus med altan og gårdmiljø

Kvarteret
Denne lejlighed har en central placering i en charmerende gade på grænsen mellem København og Frederiksberg lige mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade, så man er tæt på det livlige byliv, hvor der hele tiden er noget at lave og holde øje med. Sådan har det været i gaden, lige siden bagermester Hegner for over hundrede år siden etablerede en af byens største bagerforretninger med egen malkekøer og kæmpelagre af korn til sin forretning, der fyldte hele den ene side af strædet. Nu er det knap så rustikt og mere præget af tapasbarer og mindre etablissementer, men charmefaktoren hører til blandt de højeste i denne gade.

Ejendommen
Bestyrelsen for ejendommen er aktiv, så der bliver sørget for både vedligeholdelse og nyudvikling af den solide murstensejendom fra 1907, der er blevet forbedret med altaner og et hyggeligt gårdmiljø, der er fælles for ejerne af lejlighederne og et rart sted at opholde sig og mødes med naboerne. Også trappeopgangen er flot og omhyggeligt vedligeholdt i den klassiske stil med træpaneler og smukt gelænder, så det er en æstetisk oplevelse at træde ind ad gadedøren for både beboere og gæster.

Lejligheden
Smukt indrettet i den eftertragtede, klassiske stil, som vi alle sammen holder af. Her er tre charmerende stuer, der vender mod gaden. Der er smuk stuk i loftet og over døråbninger mellem stuerne. I den ene stue er der karnap, der i den grad byder sig til som et hyggested, hvor man kan sidde og nyde udsigten til gadelivet nedenfor. Køkkenet er opført i et smagfuldt, lys design med indbygget ovn løftet op i naturlig arbejdshøjde og med markante bordplader. Det store soveværelse med fransk altan ligger på gårdsiden. Til samme side er pigeværelset, der er placeret på den anden side af køkkenet og på afstand af lejlighedens øvrige rum. Til dette værelse hører der en altan. Badeværelset er gennemført lækkert og moderniseret, så det matcher lejligheden, der overalt fremstår indbydende og indflytningsklar. Så I skal faktisk bare flytte jeres ting ind i disse dejlige rammer og gå i gang med at nyde bylivet og glæde jer over, at jeres gade trods sin centrale og eftertragtede placering tæt på alt det sjove, er ganske rolig om aftenen.

Book en fremvisning af Bagerstræde 5, 4. th.

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch

Bestil en gratis salgsvurdering af

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch