Toldbodgade 8, 5., 1253 København K

Kontant
6.500.000
Udbetaling
325.000
Ejerudgift/md.
5.311
Varme/md.
1.336
Kvadratmeter
95
Værelser
4
Energimærke
D
Byggeår
1815

Fire værelser med cityhygge, tagterrasse, elevator og Nyhavn rundt om hjørnet

Kvarteret
Toldbodgade strækker sig fra det traditionelt livlige og maleriske Nyhavn og hele vejen forbi Amalienborg og Amaliehaven indtil gaden drejer fra og bliver til Amaliegade, når man nærmer sig Maersks mægtige hovedkontor. Lejligheden har dermed det ene ben placeret i byens puls med caféer og det andet i det historiske og fornemme kongehuskvarter. Havneindløbet er tæt på, så I kan få udsigt til vand, når I bevæger jer rundt i jeres kvarter på gåture eller med løbesko. Der er få minutters gang til Kongens Nytorv med metrostation, Det Kongelige Teater og indgangen til byens største og længste gågade, Strøget.

Ejendommen
Lejligheden ligger øverst i en solid, lys ejendom, der er i pæn stand og karakteristisk for kvarteret. Ejendommen er forsynet med dørtelefon og elevator

Lejligheden
Lejligheden har sin egen charme og utraditionelle indretning med overraskende vinkler. Kvadratmetrene er ikke spildt på hverken fordelingsgang eller entré. Fra hoveddøren kommer I direkte ind i lejlighedens største rum. Det er som resten af lejligheden indrettet med lyse vægge og lofter og brede træplanker på gulvet. Fra stuen er der adgang til køkken og derfra til badeværelset. Lejligheden har to store værelser, ét på hver side af den store opholdsstue, plus yderligere et mindre værelse. Fra stuen kommer I også til boligens terrasse. Altså en terrasse, der ligger øverst på ejendommen. Her kan I spise middag med familien eller et par gode venner og kigge på byens røde tage og kirkespir. Eller I kan bare ligge på ryggen og slappe af med ansigtet op mod solen og glemme, at I befinder jer midt i byen. Altså en attraktiv placeret citylejlighed, der står og venter på, at I kigger forbi.

NB: Der er normal bopælspligt i lejligheden.

Book en fremvisning af Toldbodgade 8, 5.

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch

Bestil en gratis salgsvurdering af

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch