Gammel Kongevej 139, 1., 1850 Frederiksberg C

Kontant
3.600.000
Udbetaling
180.000
Ejerudgift/md.
2.650
Varme/md.
566
Kvadratmeter
68
Værelser
3
Energimærke
E
Byggeår
1880

Flot 3 værelses med lækkert spisekøkken

Kvarteret
Fantastisk velbeliggende ejendom midt på én af danmarks bedste handelsgader. Kvarteret byder på et hav af spændende specialforretninger, caféer m.v. Der er kun få hundrede meter til bydelens oase, Frederiksberg Have. Der er ikke langt til bus, tog og Metro, så City nås på ingen tid.

Ejendommen
Lille hyggelig ejendom bestående af et butikslokale i stue- og kælderplan, denne skønne lejlighed på 1. sal og yderligere en beboelseslejlighed på 2. sal. Der er dørtelefon og cykelparkering. Ejendommen er opført i 1880 og fremstår med murstensfacade og skifertag. Opvarmes via fjernvarme.

Lejligheden
Flot og yderst veldisponeret lejlighed med mange muligheder. Fra trappeopgangen, som du finder via lille stikvej, træder du ind i lille entre med vindue. Fra entreen er der adgang til stort lækkert spisekøkken med hvide elementer fra HTH og alt i hårde hvidevarer. Der er store fløjdøre der kan åbnes, så du kan nyde det grønne træ i baggården. Fra entreen er der adgang til pænt flisebeklædt brusebadeværelse i hvidt og til lejlighedens skønne hjørnestue, hvorfra der er kig ned ad Gammel Kongevej. Stuen har, ligesom resten af lejligheden, flotte bræddeegulve og flot bindingsværksvæg. Fra stuen er der adgang til stort rummeligt soveværelse med indbygget skabsvæg i hele værelsets bredde. En flot Frederiksberglejlighed, der fremstår flot med bræddegulve, fyldingsdøre og termoruder.

Book en fremvisning af Gammel Kongevej 139, 1.

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch

Bestil en gratis salgsvurdering af

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch