Nyhavn 38, 5. tv., 1051 København K

Kontant
19.500.000
Udbetaling
975.000
Ejerudgift/md.
17.463
Varme/md.
3.000
Kvadratmeter
296
Værelser
7
Energimærke
C
Byggeår
1880

Uden bopælspligt med tagterrasse, elevator, tårnværelse og udsigt over hele byen

Kvarteret
Denne lejlighed ligger på den attraktive side af Nyhavn med kig over til den festlige del, hvor restauranterne og caféerne ligger side om side i de smalle, kulørte og charmerende huse, der har stået der de sidste 350 år som et livsbekræftende kvarter for købmænd, søfolk, almindelige borgere og turister. På den anden side af Nyhavns kajindløb finder man nogle af byens mest attraktive beboelsesejendomme for dem, der vil bylivet på den eksklusive måde med kun en armslængdes afstand.

Ejendommen
Nyhavn 38 / Holbergsgade 30 er opført i 1880 og har lige siden ligget som en markant ejendom i det københavnske bybillede. Den fremstår herskabeligt set udefra, og er mindst lige så imponerende inden for portindgangen, hvor der er dekoreret med kunstfærdige, høje træpaneler, stuk og loftsmalerier. Desuden er der også tænkt praktisk og på komfort med installation af en elevator, der går helt op til toppen af ejendommen og den pragtlejlighed, som det drejer sig om her. Desuden er der p-pladser i både gården og p-kælderen. Der er anlagt et dejligt grønt gårdmiljø over p-kælderen.

Lejligheden
Allerede i denne pragtlejligheds entré fornemmer man, at boligen er noget helt særligt. Og jo mere man bevæger sig rundt i det ene skønne rum efter det andet des mere himmelfalden bliver man. Her er det flotteste hjemmekontor med fransk altan mod gården. Køkkenet er moderne med alle de lækreste hvidevarer. Spisestuen vil man typisk kalde fantastisk, da den kan rumme de helt store selskaber og desuden har direkte udgang til en tagterrasse. Hjørnestuen har masser af vinduer og udsigt til Nyhavn. Via en indvendig trappe fra stuen kommer man til endnu en attraktion i form af et helt enestående charmerende tårnværelse, hvorfra der er udsigt over hele byen. Mod gården er der også et stort værelse med fransk altan. Det store master bedroom er med walk-in og et passende stort privat badeværelse. En altan med udsigt til Københavns Havn, et stort gæstebadeværelse og to store værelser og ekstraværelse mod Holbergsgade. Liebhaverbolig kan næppe være for stort et ord at anvende om denne bolig.

Book en fremvisning af Nyhavn 38, 5. tv.

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch

Bestil en gratis salgsvurdering af

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch

Få adgang til dokumenter

I forbindelse med GDPR og lov om personfølsomme data, er boligens og ejendommens dokumenter lagt i et lukket datarum, hvor man kun kan få adgang ved at udfylde nedenstående felter. Du vil herefter have adgang i 14 dage, hvorefter dine data slettes igen, men du kan altid oprette dig igen. Der kan være tilfælde, hvor der ikke er nogle dokumenter på en sag, hvorfor du bedes kontakte Siesbye Kapsch på tlf. 33 11 66 22 eller post@skbolig.dk for yderligere oplysninger.