Store Kongensgade 75D, 1264 København K

Kontant
7.500.000
Udbetaling
375.000
Ejerudgift/md.
3.733
Varme/md.
1.000
Kvadratmeter
147
Værelser
3
Energimærke
B
Byggeår
1850 / 2017

Selvstændigt byhus roligt beliggende ved Marmorkirken Uden Bopælspligt

Kvarteret
Bugner af gourmetrestauranter, hyggelige cafeer, trendy tøjbutikker og populære gallerier. Byens smukkeste grønne arealer er også lige om hjørnet, så har du lyst til en gå- eller løbetur, finder du både Kongens Have og Kastellet et par minutter væk. Få skridt fra hoveddøren ligger Amalienborg, Amaliehaven og havnepromenaden, som strækker sig helt ud til Østerbro. Skal du derimod ind til centrum, så er der bare 400 meter til Kgs. Nytorv og Nyhavn. I 2019 forventes den nye metrolinje, Cityringen, at være færdig og der kommer en station lige overfor ejendommen ved Marmorkirken.

Ejendommen
Er opført i 1850 og ligger lige overfor den smukke Marmorkirke. Gitz Architects har tegnet denne eksklusiv lejlighed. Som følge af den omfattende renovering som bygningerne gennemgår, herunder facaderenovering, udskiftning af vinduer og fornyede installationer, bliver ejendommen vedligeholdelsesfri de næste mange år. Der bliver også skabt et hyggeligt og charmerende gårdmiljø med grøn beplantning, som passer til ejendommens stemning og stil. Du kan leje P-pladser i en opvarmet P-kælder i naboejendommen mod Borgergade.

Stalden
Vi kalder dette lille unikke byhus for Stalden. Stueplan består af stort køkken-alrum og gæstetoilet. Fra stuen er der direkte udgang til gården, hvor man kan stille et cafe bord og nogle stole og nyde sin morgenkaffe. I kælderen er der hobby- depotrum samt bryggers med vaskesøjle. Designlinien for det renoverede pakhus tager udgangspunkt i den klassiske atmosfære fra området, i kombination med industrielle designlinier, der understreger bygningens oprindelige æstetik og funktion. På 1 sal, kommer der en stor stue med udgang til altan. På 2 sal kommer der stort soveværelse med fransk altan, master badeværelse og skabe.
Bygningens BBR areal er 147 kvm., hvoraf de 36 kvm., som ikke bolig kvm. er beliggende i kælderen og 37 kvm. i stueplan, 37 kvm. 1. sal og 37 kvm. på 2 sal. Lejlighedens tinglyste bolig areal er 111 kvm.

Book en fremvisning af Store Kongensgade 75D

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch

Bestil en gratis salgsvurdering af

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch