Store Kongensgade 75A, 2., 1264 København K

Kontant
8.800.000
Udbetaling
440.000
Ejerudgift/md.
4.651
Varme/md.
1.000
Kvadratmeter
153
Værelser
4
Energimærke
B
Byggeår
1850

Luksuslejlighed med fantastisk udsigt direkte til Marmorkirken og med altan og elevator

Kvarteret
Lejligheden ligger i et kvarter, der bugner af gourmetrestauranter, hyggelige cafeer, trendy tøjbutikker og populære gallerier. Der er dejlige grønne arealer lige om hjørnet. Du kan derfor roligt finde løbeskoene frem til en tur i Kongens Have eller på Kastellet, der blot er et par minutter væk. Eller du kan slentre en rolig og afslappende tur forbi Amalienborg, Amaliehaven og havnepromenaden, som strækker sig helt til Østerbro. Hvis du vil til Kongens Nytorv, skal du blot gå 400 meter. Herfra kan du tage en metrolinje til andre steder i byen. I 2019 kommer metroen endnu tættere på med en station lige over for ejendommen ved Marmorkirken.

Ejendommen
Ejendommen er opført i 1850. I øjeblikket gennemgår den en grundig renovering af facader, vinduer og installationer. Det kommer til at betyde, at ejendommen bliver vedligeholdelsesfri i de næste mange år. Der bliver også skabt et hyggeligt gårdmiljø med en beplantning, som vil passe til ejendommens stemning og stil. Du kan leje P-pladser i en opvarmet P-kælder i naboejendommen mod Borgergade.

Lejligheden
Det er Gitz Architects, der har tegnet denne eksklusive lejlighed. Den indeholder fire værelser og et nyt spisekøkken af mærket Poggenpohl. Fra de to stuer en suite kan du og dine gæster beundre den mageløse udsigt til Marmorkirken. Lejlighedens master bedroom har et badeværelse tilknyttet. Der er endnu et værelse, som er velegnet til kontor eller børneværelse, og et ekstra badeværelse. Begge badeværelser er luksuøst indrettet med mørke keramiske fliser og gulvvarme. Bordplader og håndvaske udføres i helstøbt Solid Surface. Vandhanerne er designet af Philip Stark, og brusenicherne har rainshower, håndbrusere og Unidrain®. Brusevæggene er udført i hærdet glas, og spejlene er med indbygget varme, så de ikke dugger. Lejligheden har lysindfald fra flere sider. Oven i det hele er der også en altan, der vender mod syd, så solen og lyset kan nydes i fulde drag. Endelig kan det nævnes, at lejligheden har gulvvarme, nye termovinduer og elevator. Der bliver meget at glæde sig over. Luksus hele vejen igennem.

Book en fremvisning af Store Kongensgade 75A, 2.

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch

Bestil en gratis salgsvurdering af

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch