Trondhjemsgade 3, 3. tv., 2100 København Ø

Kvadratmeter
188
Værelser
5
Energimærke
C
Byggeår
1907
KVARTERET: Roligt beliggende på en af Østerbros bedste adresser i det yderst eftertragtede kvarter, bag Østerport og i gåafstand til Kastellet, Langelinie og Østre Anlæg. Trondhjemsgade udgør sammen med Trondhjems Plads, Bergensgade og Kristianiagade et eksklusivt og eftertragtet kvarter, som er præget af smukke gamle og markante bygningsværker.

EJENDOMMEN: Bygningen er opført i 1907, i smukke rødsten og med brug af fine materialer, der stadig vækker håndværkernes beundring. Således er vinduesrammerne selv mod gårdsiden lavet af pommersk fyr. Smuk opgang med elevator og dekorationer hele vejen op. Ejendommen er i rigtig god stand med nyere tag, gårdmiljø, omfangsdræn mv.

LEJLIGHEDEN: Tinglyst areal er 197 kvm. og heraf 23 kvm. på loften i et stort rum. Velholdt liebhaverlejlighed som rummer utrolig meget sjæl og charme. Lejligheden er indrettet med stor møblerbar entré. Stor og flot spisestue som indbyder til store middagsselskaber eller andre hyggelige familiearrangementer. Stuen har parketgulv, stuklofter og dobbelt glasdør til lejlighedens smukke opholdsstue, der oprindelig har været opdelt i to. Stuen fremstår også i den helt rigtige stil og indeholder også en hyggelig pejs, som giver en dejlig sjæl og atmosfære. Køkkenet fremstår i flot og original stand med afsyrede skabslåger med porcelænsknopper, vitrineskab, spisekammer/viktualierum og mange andre spændende detaljer. Pænt badeværelse med marmorfliser. Lejligheden har også et gæstetoilet med indbygget vaskesøjle. Endvidere et stort soveværelse med skabsvæg samt endnu et dejligt værelse med smukt kik til ejendommens skorstene, himlen mv.

Book en fremvisning af Trondhjemsgade 3, 3. tv.

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch

Bestil en gratis salgsvurdering af

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch

Få adgang til dokumenter

I forbindelse med GDPR og lov om personfølsomme data, er boligens og ejendommens dokumenter lagt i et lukket datarum, hvor man kun kan få adgang ved at udfylde nedenstående felter. Du vil herefter have adgang i 14 dage, hvorefter dine data slettes igen, men du kan altid oprette dig igen. Der kan være tilfælde, hvor der ikke er nogle dokumenter på en sag, hvorfor du bedes kontakte Siesbye Kapsch på tlf. 33 11 66 22 eller post@skbolig.dk for yderligere oplysninger.