Langelinie Allé 25A, 3. tv., 2100 København Ø
Liebhaverlejlighed med vandudsigt, status uden bopælspligt. 2 terrasser, 2 p-pladser og elevator
Kvarteret i byen er yderst fordelagtig, for der er kort cykelafstand til Københavns mange tilbud samt dagligdagens fornødenheder som indkøb og offentlig transport. Få hundrede meter væk går der busser og godt en kilometer væk ligger Østerport Station med én af landets største Irmabutikker samt følgelig tog og Metro. Østerbro er i det hele taget tæt på med sit levende café- og butiksliv samt et bibliotek og grønne parker. Midt på alléen ligger den ikoniske skulpturgruppe Det genmodificerede Paradis af Bjørn Nørgaard. Et par meter ude fra kajen får man øje på Den lille Havfrues aparte lillesøster, som hviler sine ømme fødder, kun få skridt fra opgangen.Ejendommen fremstår i flot stand og har fremragende fællesfaciliteter, herunder elevator, fælleslokale samt gæstelejlighed (leje). Endvidere er der eksklusiv brugsret til 2 x P-plads i underjordisk og aflåst P-kælder med bl.a. vaskeplads, herudover er der fælles storskrald container, cykelkælder og barnevogns opbevaring mv.
Lejligheden sætter helt nye standarder for begrebet Panoramaudsigt og er Liebhaveri i ordets egentlige forstand, hvor udsigt, lys og luft ikke bliver mere optimal. Lejligheden er en moderne 'herskabslejlighed' og renoveret fra 2019/2020. Hele lejligheden har de smukkeste Dinesen plankegulve, man kan drømme om, snedkerkøkken / indbyggede garderobeskabe og to meget fine og smukke badeværelser samt et praktisk bryggers. Endvidere er der 2 store altaner, der er trukket ind i ejendommen, så der altid er mulighed for at finde læ for vejr og vind og nyde solen eller den fabelagtige udsigt så langt øjet. Indretningen i lejligheden er helt perfekt og godt gennemtænkt. Her er en stor hall centreret midt i lejligheden med adgang til et stort gæstebadeværelse. 2 store soveværelser med skabe og endnu et stort flot badeværelse. Det er smukke snedkereret køkken alrum inviterer til at lave mad, mens man nyder udsigten udover havneløbet, hvor der altid er spændende aktivitet at se på. I den anden ende af lejligheden, har man stuen med aftensol og endnu en smuk udsigt fra de store vinduer eller fra den store altan.