Nyhavn 51, 3., 1051 København K
Lækker penthouse lejlighed med udsigt og privat tagterrasse i Nyhavn's stille ende
KvarteretNyhavn er opført for 250 år siden tilbage i 1770. Kvarteret blev oprindelig bygget til købmænd og søens folk. Efterhånden flyttede borgerskabet ind, og i dag fremstår den idylliske havn som et varemærke for København. Der er et kæmpe udbud af caféer og restauranter. Den centrale beliggenhed gør, at så godt som alle de andre seværdigheder i Frederiksstaden kan nås på få minutter. Metroen fanges nemt på Kongens Nytorv.
Ejendommen
Ejendommen ligger i den stille ende af Nyhavn. Ejendommen er fredet og dermed fritaget for ejendomsskatter. En smuk lille og klassisk ejendom, som fremstår i fin stand og med et godt fællesskab mellem de få medlemmer.
Lejligheden
Via en autentisk og gennemført hyggelig opgang kommer man op til denne penthouse lejlighed, hvor man bliver mødt af en fin entre med garderobeskabe. Herefter kommer man ind i den store lyse stue med smuk udsigt til Nyhavn´s legendariske og unikke miljø, som er kendt verden over og dette skal opleves og vil ved selvsyn blive bekræftet, som noget helt unikt. I forbindelse med stuen her, som har flotte brede skibsplanker, ligger det lækre åbne spisekøkken, og begge dele bliver forenet med en utrolig flot indbygget vinreolvæg, som simpelthen skaber en stemning hvor man kun har lyst til at blive. Men der er mere ovenpå, da lejligheden er i 2 plan og her finder man det dejlige maritime soveværelse, som ligger helt stille og så har man også et fint badeværelse tæt på her. Herudover er der et ekstra værelse, hvor der er plads til et lille kontor eller en sovesofa til overnattende gæster, men sidst og ikke mindst lejlighedens perle - den hyggelige og private tagterrasse, hvor man kan hygge sig og skue henover de smukke tage og fascinerende skorstene, som København er kendt for. Alt er perfekt- og i indflytningsklar stand.