Niels Hemmingsens Gade 23, 2., 1153 København K
Super charmerende og istandsat lejlighed ved Gråbrødretorv
KvarteretYderst attraktivt kvarter omkring Gråbrødretorv og Strøget. De brostensbelagte gader og stræder oser af charme og byder på et væld af hyggelige caféer, restauranter og specialforretninger. Der er kort gå afstand til Nørreport med bus, tog, Metro og gode indkøbsmuligheder.
Ejendommen
Super flot bindingsværksejendom opført i 1734. Ejendommen der i dag fremstår med flot pudset bindingsværksfacade og rødt tegltag er fredet. Ejendommen har dørtelefon, kabel-TV, hyggelig lille fællesgård og fælles kælderrum. Ejendommen opvarmes via fjernvarme.
Lejligheden
Fantastisk flot og istandsat københavnerlejlighed der oser af charme. Den yderst vedisponerede lejlighed består af lille entre med gavlvindue. Fra entreen er der adgang til flot badeværelse med flisebeklædt bruseniche med glasdør, vaskemaskine og loftspots. Den rummelige opholdstue er i åben forbindelse til lækkert hvidt elementkøkken med masser af skabe. Den lyse stue har rigelig plads til et spiseafsnit og et opholdsafsnit. Fra stuen er der adgang til soveværelset, der vender mod den rolige fællesgård. Soveværelse har indbygget garderobeskab. Lejligheden fremtræder indflytningsklar med flotte bræddegulve, fyldingsdøre, loftsbjælker, høje paneler og forsatsvinduer.