Sølvgade 104, st. tv., 1307 København K
6 vær. Stor skøn herskabslejlighed med masser af lys og udsigt over søerne
KvarteretDirekte til søerne, og kun få hundrede meter fra grønne områder som Østre Anlæg, Botanisk Have og Kongens Have. Torvehallerne og alle dens indkøbsmuligheder ligger mindre end 5 minutters gang fra lejligheden. Derudover tager det kun 5-10 minutter at gå til Strøget, Nørreport- eller Østerport station.
Ejendommen
Historisk ejendom, på hjørnet af Øster Søgade og Sølvgade. Denne markante ejendom er opført i 1890. Præsentabel indgangsparti og opgang med dørtelefon. Stort og dejligt grønt gårdmiljø. Ejendommen er smukt beliggende direkte ud til Søerne, hvor solen kan nydes, hunden luftes eller konditionen kan holdes ved lige med en løbetur.
Lejligheden
Via præsentabel indgangsparti træder du få trin op til denne skønne herskabslejlighed med smukke stuer en-suite, brede plankegulve, fyldningsdøre og klassisk stuk. Fin stor entre. 2 gode værelser mod Sølvgade. Hjørnestuen med pejs er så vidunderlig at den skal opleves. Den ligger i åben forbindelse med den skønneste spisestue. Fra begge rum kan man nemt holde øje med det lokale svanepar på søen - en udsigt man aldrig bliver træt af. Charmerende køkken med en fin spiseplads og fransk altan med et skønt kik til den store flotte gård. Endvidere 2 flotte værelser med udsigt til søerne og 2 fine badeværelse, begge med fliser og separat brus.