Dronningens Tværgade 12A, 4. th., 1302 København K
Stille beliggenhed med altan og elevator
KvarteretCentralt beliggende ejendom i hjertet af City. Der er kun få hundrede meter til Kongens Nytorv, Nyhavn, Strøget, havnefronten og i den anden retning Langelinie og Kastellet. Der er gode transport- og indkøbsmuligheder i området, ligesom der kun er kort afstand til byens oase, Kongens Have. Metroen kan fanges 240m væk ved Marmorkirken
Ejendommen
Baghuset, der naturligvis er tilbagetrukket fra gaden, er opført som pakhus i 1780 og gennemrenoveret og ombygget til ejerlejligheder i 2005, hvor Siesbye Kapsch solgte hele projektet. Pakhuset fremstår i dag med gulpudset murstensfacade med tegltag. Der er dørtelefon, elevator, kabel-TV, fællesgård og pulterrum til de enkelte lejligheder. Energimærke: C. De taler om at renovere facaden i sommeren 2022, sælger betaler denne renovering.
Lejligheden
Spændende liebhaverlejlighed med elevator og stor altan. Fra den flotte trappeopgang med elevator, træder du ind i åben fordelingsentre med indbygget garderobeskab og adgang til stort flisebeklædt brusebadeværelse med separat bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler samt håndklædevarmer. Fra entreen er der ligeledes adgang til rummeligt soveværelse med garderobeskabe og fransk altan med morgensol. Entreen går direkte over i lækkert åbent køkken med hvide elementer og alt i hårde hvidevarer og ligger i åben forbindelse til stuen, som er opdelt i et opholdsafsnit og et spiseafsnit. Fra stuen er der udgang til stor solrig altan mod sydvest. Lejligheden fremtræder indflytningsklar overalt med flotte parketgulve, termovinduer. En sjælden udbudt perle.