Christianshavns Voldgade 16, 1., 1424 København K
Solgt
Nyrenoveret lejlighed direkte mod Christianshavns Volde
-KvarteretEt af byens mest attraktive kvarterer, der er placeret i et lille stille hjørne af Christianshavn direkte ud til bastionerne. Kvarteret bærer præg af hyggelige og brostensbelagte gader med smukke huse. Der er kun få minutters gang til Christianshavns Torv med Metro og gode indkøbsmuligheder.
Ejendommen
Panterens Bastion, som ejendommen hedder, er en gammel historisk ejendom, der er opført i 1877. Ejendommen, der har huset Skydeskolen for Håndvåben, er opført i røde mursten og med skifertag. Der er stor fælles have med brombærbuske, pæretræ og rabarber og stort fælles haveskur til opbevaring. Ejendommen har desuden dørtelefon med kamera, fibernet, kabel-TV og kælderrum. Til lejligheden hører en privat parkeringsplads.
Lejligheden
En veldisponeret, højloftet og sjælden udbudt lejlighed med mange muligheder. Lejligheden blev gennemrenoveret i 2013 med lækre materialevalg og gode detaljer. Gennem den store grønne fælles have kommer du til lejligheden som indeholder fordelingsentre med østvendt vindue, stort lækkert køkken/alrum med fransk altan mod haven og bastionerne. Herfra er der franske fløjdøre mod stor sydvendt opholdsstue med samme smukke udsigt. Fra entreen er der adgang til stort lækkert flisebeklædt brusebadeværelse med vaskesøjle og stor bruseniche. Ligeledes fra entreen er der adgang til privatafdelingen, som består af 2 store rummelige soveværelser, det ene med skråkig til Vor Frelser Kirketårn. En gennemrenoveret lejlighed der fremstår indflytningsklar overalt med nye gulve, fyldingsdøre, høje paneler og forsatsvinduer. Her får du stilhed midt i byen.