Magstræde 5, 1204 København K
Solgt
Vidunderligt byhus - nænsomt renoveret - i hjertet af middelalderkvarteret
ByhusetEfter en tur over de toppede brosten, hvor hvert skridt emmer af historie, kommer du til Magstræde 5 som oser af Københavnercharme. Facaden er holdt i grå toner og inde bag den mørkeblå hoveddør venter 146 delikate m2. Her ankommer man til et køkken-alrum som er holdt yderst stilrent og meget lyst. Køkkenet er fra Handcrafted Interior i farven støvgrøn med changerende bordplade og integrerede hvidevarer. Der er de smukkeste Dinesen gulve, fine radiatorskjulere og så udgang til en fælles gårdhave der omkranses af solgule facader. Den elegante stil forsætter på 1. salen med hyggelig stue som får en dejlig varme fra de mange vinduespartier. Her finder du desuden et lækkert badeværelse. Husets 2. sal har to fine værelser, begge med hvidmalede bjælker i væggene og ornamenterede lofter, som vidner om husets oprindelige år. Her er desuden endnu et lækkert badeværelse. 3. sal bruges som atelier, har fine ovenlysvinduer og indbyder til hyggelige stunder. Kælderen findes via gården, gennem vaskerum og fyrkælder. Her får du 22m2 til opbevaring.
Ejendommen
Ejendommen blev opført dengang Frederik den 4. overdrog tronen til Christian den 6., så her er der virkelig tale om en historisk ejendommen fra 1732. Magstræde kendes fra senmiddelalderen, og flere af husene er blandt de ældste i København, da gaden forblev næsten uskadt ved de to store brande i hhv. 1728 og 1795. Ejendommen har en charmerende fælles gård hvor stilheden kan nydes midt i byen. Ejerforeningen består af Magstræde 5 og Nybrogade 18. Kvarteret er et yderst attraktivt og stille kvarter mellem Stræderne og Frederiksholms Kanal. Kvarteret byder på små charmerende brostensbelagte stræder med mange hyggelige caféer og specialforretninger. Såvel Kongens Nytorv som Rådhuspladsen er i gåafstand. Metroen er lige ved døren ved Gammel Strand, og bringer dig til alle steder i København på 10 min. Du er lige i centrum, og alligevel er her helt stille. Nybrogade og Gammel Strand er netop blevet renoveret med bredere promenade og nye træer.
Kvarteret
Yderst attraktivt og stille kvarter mellem Stræderne og Frederiksholms Kanal. Kvarteret byder på små charmerende brostensbelagte stræder med mange hyggelige caféer og specialforretninger. Såvel Kongens Nytorv som Rådhuspladsen er i gåafstand. Metroen er lige ved døren ved Gammel Strand, og bringer dig til alle steder i København på 10 min. Du er lige i centrum, og alligevel er her helt stille. Nybrogade & Gammel Stand er netop blevet renoveret med bredere promenade og nye træer.
Velkommen hjem til hjertet af København.