Grønningen 9, 4. th., 1270 København K

Kvadratmeter
65
Værelser
2
Energimærke
Fredet
Byggeår
1939

Panoramaudsigt over Kastellets smukke fæstning - altan & elevator

Kvarteret
Det er nok et af byens mest eftertragtede kvarterer. Et hyggeligt og grønt kvarter i den stille ende af byen. Kun få minutters gang til såvel Kongens Nytorv som til Langelinie og Nyhavn. Masser af grønne friarealer på Kastellet og Churchillparken. Gode transport- og indkøbsmuligheder i området omkring Store Kongensgade og ligeledes tæt på Østerport S-station, hvor Metroen åben til sommer.

Ejendommen
Fantastisk smuk og meget karakteristisk hjørneejendom i røde sten og tegltag, tegnet af Ib Lunding og opført i 1939. Der er tale om en yderst velfungerende ejendom, der som én af de få i City har elevator. Derudover er der kælderrum til hver enkelt lejlighed samt et fællesvaskeri. Cykelparkering i aflåst gård. Denne meget præsentable ejendom har mangetaljer. De smukke champagnebobbelformede vinduer som pryder facaden, træværket som går igen i både elevator, gelænder og døre er veludført og godt bevaret. De rene linjer i gange og reposer, er en fryd for øjet. Nostalgi med dørtelefoner og skabe til udbringning af mælk, sætter hele stemningen i relief. Grønningen 9’s indgangsparti er markeret med et fladbuet, kobberdækket halvtag.

Lejligheden
Fin entré, med indbygget skabe og med de oprindelige mælkeskabe ud til opgangen. En lille detalje er at man på genial vis, kan‘kalde' på elevatoren fra egen entré. Frantréen er der tillige adgang til badeværelse og køkken. Køkkenet er holdt stort set oprindeligt, med bl.a. specielle sæbeskåleholder til køkkenvasken og over gasbordet er der opsat en fliseholder til at opbevare dels tændstikæsker og de afbrændte. Derudover er der en dør til lille altan i hjørnet mod gården. Skønt flisebadeværelse med badekar.Stuen har et kæmpe panoramavindue med superflot lysindfald og den smukkeste udsigt man kan tænke sig. Det er som et maleri der skifter med årstiden. Soveværelse med indbygget skabe og udgang til solrig altan, ligeledes med fantastisk udsigt.Gulvene i entré, stue og værelser er egeparket og dørene i lejligheden er glatte finerede døre, der er mahognibejdsende og lakerede.

Champagnehuset
Ib Lunding (1895-1983) er arkitekten bag dette unikke hus med trappevinduer udfærdiget som champagne-bobler; deraf navnetChampagnehuset. Det var den sidste af Grønningens ejendomme, der blev bygget og blev udstyret med en for datiden eksklusiv vare: dørtelefoner!t sjovt særkende ved huset er de tre forskellige indgangspartier.

Book en fremvisning af Grønningen 9, 4. th.

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch

Bestil en gratis salgsvurdering af

Dato og tid bekræftes af Siesbye Kapsch

Få adgang til dokumenter

I forbindelse med GDPR og lov om personfølsomme data, er boligens og ejendommens dokumenter lagt i et lukket datarum, hvor man kun kan få adgang ved at udfylde nedenstående felter. Du vil herefter have adgang i 14 dage, hvorefter dine data slettes igen, men du kan altid oprette dig igen. Der kan være tilfælde, hvor der ikke er nogle dokumenter på en sag, hvorfor du bedes kontakte Siesbye Kapsch på tlf. 33 11 66 22 eller post@skbolig.dk for yderligere oplysninger.