Toldbodgade 8, 3. tv., 1253 København K
Solgt
Perfekt Citylejlighed med elevator + mulighed for altan
KvarteretDenne smukke ejendom ligger på én af byens skønneste og mest mondæne adresser mellem Nyhavn og Sankt Annæ Plads, kun 15 minutter fra lufthavnen. Tæt ved kulturattraktioner såsom Amaliehaven og Amalienborg Slot, hvor garden trækker op, når Dronningen er hjemme. Det Kongelige Teater og det nye Skuespilhus, Den Lille Havfrue på Langelinie og det imponerende Gefion springvand. Nyhavn, med de mange hyggelige restauranter og caféer i de gamle borgerhuse fra 16- og 1700-tallet, ligger lige rundt om hjørnet. Her finder du også Strøget med dets utallige specialbutikker og stormagasiner og meget mere. Rådhuspladsen og Tivoli er også inden for gåafstand. Denne centrale placering i København, gør det til den perfekte base for gode oplevelser. Bilen kan parkeres i gaden med p-licens eller i Kvæsthusmolens p-kælder. Desuden kan metroen nås fra Kongens Nytorv.
Ejendommen
Smuk ejendom fra 1815 med pudset facade og skifertag. Ejendommen har elevator og fremstår med bl.a. en lille hyggelig brostensbelagt gård. Ejendommen/ejerforeningen består af denne ene opgang og de har lige fået renoveret taget og bagfacaden. Det er muligt at sætte altan på ud fra dér hvor den franske altan er.
Lejligheden
Efter en tur i elevatoren kommer du ind i lejligheden. Dejlig lys stue med fransk altan, der kan laves til alm. altan, og charmerende kig til byens tage. Lyst soveværelse med to flotte vinduespartier og god skabsplads samt plads til et lille kontorbord. Fra soveværelset er der skråt "Ejendomsmægler kig" til Nyhavn. Fint køkken med lille spiseplads og skønt lys. Dejligt flisebadeværelse med vindue. Alt i alt den perfekte citylejlighed i hjertet af København. Det er yderst sjældent at en lejlighed kommer til salg i denne størrelse i kvarteret, da det primært består af store lejligheder.