Nyhavn 51, 1. + 2sal., 1051 København K
Solgt
Højloftet fredet liebhaveri i 2 plan i Nyhavn's stille ende
KvarteretNyhavn er opført for 250 år siden tilbage i 1770. Kvarteret blev oprindelig bygget til købmænd og søens folk. Efterhånden flyttede borgerskabet ind, og i dag fremstår den idylliske havn som et varemærke for København. Der er et kæmpe udbud af caféer og restauranter. Den centrale beliggenhed gør, at så godt som alle de andre seværdigheder i Frederiksstaden kan nås på få minutter. Metroen fanges nemt på Kongens Nytorv.
Ejendommen:
Ejendommen ligger i den stille ende af Nyhavn og huser en lækker Italiensk restaurant La Sirene. Til ejendommen hører en lækker gårdterrasse hvor stilheden og de mange planter kan nydes. Ejendommen blev opført for øltapper Henrich Lambertsen Engel i 1766. Restauranten Det Gyldne Lam lå her i mange år i kælderetagen. Stentavlen over døren rummer et lam, fordi huset oprindelig hed Lammet. Skiltet brugte man i tiden før numre på husene blev introduceret. Bogstaverne derimod er initialerne for bygherren Henrich Lambertsen Engel og Karen Nielsdatter Holm.I 1946 blev ejendommen ombygget af arkitekt Erik Stengade (1914-2001) for den daværende ejer R. Høg-Petersen. Københavns Kommune lod dette arbejdepræmiere i 1949.
Lejligheden
Velkommen indenfor i denne perle beliggende i Nyhavns stille ende. Lejlighedens 2 etager har hele 8 store sydvendt vinduer med frit udsyn til kanalen. På første sal finder du en usædvanlig flot loftshøjde, med 4 palævinduer. Stuen har det unikke og vidunderlige kig over Nyhavns kanal og den nyrenoveret bro. Via charmerende skydedør ankommer du til stor spisestue med flot trappe til lejlighedens 2. sal. Endvidere nydelig stilet køkken med udsigt til den stille gårdhave. På 2. sal forefindes tre fine værelser. To af disse vender mod Nyhavn, hvor væggen er let og det sidste stille beliggende mod gården. Der er hyggeligt flisebadeværelse og selvstændig indgang fra hovedtrappen. Velkommen hjem til Nyhavns stille side.