Pakhusvej 8, 3. TV., 2100 København Ø
Solgt
Vidunderlig udsigtslejlighed med altan, elevator og mulighed for P-plads.
KvarteretHistorisk - Også i fremtiden. Amerika Plads er Østerbros nye smarte bydel. Igennem mange tider har store passagerskibe fra New York lagt til kaj her, og dermed direkte inspireret til navnet Amerika Kaj. Området med gårdhaver og tagterrasser er placeret blot 100 meter fra vandet og ikke meget længere fra byen og Østerport station, hvor metroen åbnede i 2019. Din båd kan ligge i havnen, din bil kan holde i p-kælderen og det kan din cykel eller motorcykel også. Fyrtårnet er tegnet af arkitekterne Lundgaard & Tranberg, som med spændende arkitektur og materialer, har sat området på landkortet. Lagkagehuset, Netto, KiinKiin, Pizzaria, Veve og Invo er lige nede foran døren. Det samme gælder den hyggelige badebro hvor vandet kan nydes.
Ejendommen
Mørkegrå naturskiffer pryder denne smukke bygning som er præmieret af Københavns Kommune. Denne opgang har fælles tagterrasse med fri udsigt og er det perfekte sted at nyde solen med havet lige ved hånden uden at forlade sit hjem. Ejerforeningen består af 89 lejligheder. Herudover er der elevator, affaldsskakt og dørtelefon samt brugsret til kælderrum nr.49 på minus 2. Det er muligt at tilkøbe P-plads nr. 49 som tilhører sælger. Pladsen er i ejendommens aflukket og nydelig p-kælder med fjernbetjening til porten. Elevatoren kører direkte op til lejligheden.
Lejligheden
Velkommen indenfor til en fantastisk smuk og lys lejlighed med udsigt over byens puls. Lejligheden fremstår i yderst godt stand da sælger har pudset og plejet den. Entré med god plads til overtøjet. Pænt badeværelse med bruseniche og vaskesøjle. Badeværelset har gulvvarme og er holdt i stilrene lyse farver. Stort master bedroom beliggende mod gården, med skabsvæg og udgang til altan. Fint børneværelse. Fantastisk køkken/alrum/stue i ét, hvor det bare vælter ind med lys. Her kan den store familie samles og nyde udsigten over København. Der er gulvvarme i hele lejligheden som fremstår i super flot stand.